VM i curling for kvinder 2024 | |
---|---|
Arrangement | |
Arrangør | World Curling Federation |
Mesterskab nr. | 45 |
Dato(er) | 16. - 24. marts 2024 |
Værtsby(er) | Sydney, Nova Scotia, Canada |
Antal deltagere | 13 hold |
Resultat | |
Førsteplads | Canada (18. titel) |
Andenplads | Schweiz |
Tredjeplads | Sydkorea |
Statistik | |
Frances Brodie Award | Angela Romei[1] |
Verdensmesterskabet i curling for kvinder 2024 var det 45. VM i curling for kvinder gennem tiden. Mesterskabet blev arrangeret af World Curling Federation og afviklet i arenaen Centre 200 i Sydney, Nova Scotia, Canada i perioden 16. - 24. marts 2024 med deltagelse af 13 hold. Canada var VM-værtsland for 19. gang, men det var første gang, at Sydney var udpeget som værtsby for kvindernes VM.[2]
Mesterskabet blev vundet af Canadas hold bestående af skipper Rachel Homan, Tracy Fleury, Emma Miskew, Sarah Wilkes og reserven Rachel Brown, der havde vundet grundspillet, og som i finalen vandt med 7-5 over grundspillets nr. 2, Schweiz' hold under ledelse af Silvana Tirinzoni. Det var Canadas 18. VM-titel for kvinder gennem tiden men den første siden 2018, idet schweizerne havde vundet de fire mellemliggende mesterskaber. Det var karriens andet VM-guld og fjerde VM-medalje i alt for Homan og Miskew, mens de tre øvrige canadiere vandt VM-medaljer for første gang.[1]
Bronzemedaljerne gik til Sydkorea, som dermed vandt VM-medaljer for tredje gang i VM-historien. I bronzekampen vandt sydkoreanerne med med 6-3 over værtslandet Italien, der dermed opnåede sit bedste VM-resultat for kvinder indtil da, eftersom to femtepladser tidligere havde været holdet bedste VM-placeringer.[3]
Danmark blev repræsenteret af et hold under ledelse af Madeleine Dupont, der sluttede som nr. 6 efter nederlag i kvartfinalen til Italien. Holdet havde kvalificeret sig til slutspillet via en 6.-plads i grundspillet, hvor holdet opnåede seks sejre og seks nederlag.